Hvordan man skriver en fysikrapport
Når man skal skrive en fysikrapport, er det vigtigt at huske
på, at man altid skal skrive rapporten, så den vil kunne læses og forstås af
en, der ikke kender forsøget eller forsøgsbeskrivelsen.
Man følger altid en bestemt skabelon, når man skriver en
rapport:
1. En forside
Med øvelsens
titel, dato og rapportskriverens navn. I kortere rapporter kan man nøjes med at
skrive titel osv. øverst på første side.
2. Øvelsens formål
Her beskrives,
hvad formålet er med øvelsen. Dette vil enten være en størrelse, man gerne vil
måle, eller en sammenhæng/formel, man vil eftervise.
3. Teori (evt.)
Hvis øvelsen
handler om at bekræfte en bestemt teori eller sammenhæng, skal der være et
teori-afsnit, der beskriver teorien, og hvordan den testes.
4. Beskrivelse af
forsøgets udførelse
Her beskrives,
hvordan forsøget er udført, altså hvad man har gjort, mens man stod i
laboratoriet. Det vil praktisk altid være et krav at inkludere en tegning (evt.
et billede) af forsøgsopstillingen. En materialeliste er også obligatorisk.
5. Data
Dvs. de målte
størrelser i skemaer med enheder.
6. Databehandling
Udregninger af
de størrelser man vil finde frem til. Dette inkluderer også grafer over
sammenhænge man undersøger (her skal der være enheder på akserne). Hvis man
skal lave mange af den samme slags beregninger, er det nok at lave
beregningerne én gang, og dernæst lave et skema over de beregnede størrelser.
7. Konklusion
En konklusion
består af en opsummering af de beregnede størrelser samt en diskussion af
usikkerheder og fejlkilder. Desuden bør man her svare på, om øvelsens formål er
opnået.
Måleusikkerheder og fejlkilder
Når der i pkt. 7 for oven står "usikkerheder og
fejlkilder" er det vigtigt at skelne mellem de to ting.
Måleusikkerhed er et udtryk for, hvor præcist, man egentlig kan måle
sine størrelser. Hvis man f.eks. anvender et termometer, der kun kan måle i
hele grader, kan det selvfølgelig have en indflydelse på præcisionen af det
endelige resultat.
Fejlkilder er et udtryk for "ting", der påvirker
forsøget, men som ikke er taget højde for. F.eks. er varmeafgivelse til
omgivelserne ofte en fejlkilde, når der skal måles energiudveksling. Fejlkilder
stammer egentlig fra, at den model vi bruger til at regne på forsøget er
simplere end virkeligheden.
Hvis udstyr ikke virker som det skal, er der hverken tale om
fejlkilder eller måleusikkerhed, men apparaturfejl.
