Projektledelse

Hele blok F

Uge 5

Photo by Julian Lozano on Unsplash

Gratis billeder:
Unsplash - Photos for everyone
Pixabay - Fantastiske gratis billeder

Powerpoint til en Pecha Kucha
Pitch - øvelse 1
Pitch - øvelse 2

FFF - Plastik - et fantastisk materiale eller et problem?

FFF Fysik/kemi 9. b

Eksamen

Opgaver 

1. Læs kapitel 4 og 5 i Plastens ABZ
   Læs Biologiportalen: Ftalater og hormonforstyrreleser
2. Lav det beskrevne forsøg med blødgjort PVC-slange i forskellige væsker (Olie og vand er obligatoriske)
   Dokumenter jeres arbejde vha. billeder og/eller video. Aflever et dokument.

Eksempel på besvarelse:
En FFF-aflevering

Arbejdspapirer:

Tekstopgivelser

Ark til problemstilling

Hypotese ark

NU9 - Kapitel 8 og 9 - arbejdsark
Bestemmelse af plasttyper
Brandtest til bestemmelse af plasttyper

Kemisk produktion og din hverdag

Links:

Materialeguide Plast

Plastik på tværs - Hovedet I Havet 

Plastik og forurening (Danmarks Radio)

Plastikviden.dk - Plastik i tal

Tekster:
NU9 Født til plast - Arbejdsark
Platform - fra plastindustrien
Plastens ABZ
Kulbrinter og plast
PlastLab

Biologiportalen: Ftalater og hormonforstyrreleser

Miljøstyrelsen om blødgører/ftalater

Døde malemukker indeholder plastik

Film:
Vi drukner i plast  (84 min. CFU)

Alkanerne og alkohol

Fysik-kemi 9. årgang

 Uge 33-36

"Ølhunden"

Mål

• Kendskab til stofgruppen alkohol.
• Kendskab til fremstilling af ethanol.
• Kende gærcellen som levende organisme.
• Kendskab til enzymer, og deres inhibitorer.
• Kan beregne nyttevirkning ved afbrænding af alkohol.
• Kendskab til ølbrygning og historien bag.
• Kendskab til promiller og promillegrænser.
• Kendskab til sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. alkohol.
• Kendskab til antabus og dets virkning.

De ti mindste alkaner og lidt ekstra.

Alkanerne navngives efter hvor mange C-atomer der indgår i forbindelsen.

Brug remsen for at huske alkanernes begyndelsesbogstav:

"Med Et Par Bukser På Har Hun Også Numsen Dækket."

Forløb:

1. Vi gennemgår akanernes og alkoholernes opbygning og slægtskabet mellem dem
2. Vi navngiver forskellige alkoholer og bygger dem med molekylebyggesættet
3. Vi undersøger forskellige alkoholers kogepunkt
   
   
4. Vi arbejder med alkoholers molekylevægt
5. Vi destillerer vin (fremstillet i biologi)
6. Vi beregner energi-indholdet i ethanol
   
   
7. Vi arbejder med forbrænding af alkohol
   
8. Hvordan beregnes en promille
9. Hvor fuld kan man blive og hvor længe varer det?
   Hvad er "tømmermænd"?

Tekster: 
Navngivning af alkaner

Grundtekst

Oversigt - reaktioner og stoffamilier

Øvelser:

Alkoholers kogepunkt m.m.

NU9 kapitel 10 og 11 øvelser


 
Videoer:

Video I: "Navngivning og klasseficering af alkoholer"

Video II: "Alkoholers kogepunkt"

FFF - Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer

8. Årgang fysik-kemi og geografi

Uge 43-50

Målet er at du...

• kan beskrive vandets kredsløb.
• kan beskrive forskellige typer af vand.
• kendskab til vandmiljøplaner.
• kan komme med løsningsforslag til hvordan vi sikre rent vand.
• kende krav til drikkevand.
• kendskab og handlemuligheder ifht. trusler mod vores drikkevand.
• kan beskrive mekanisk, kemisk og biologisk spildevandsrensning 
• kan beskrive vand som et polært opløsningsmiddel.
• kan lave simple analyser på vandprøver og herudfra vurdere om det er egnet som drikkevand.
• kan beskrive jordens beskaffenhed og dens evne til at rensevand/tilføre mineraler.
• kan beskrive levende organismers behov for vand, samt vise hvordan cellens vandoptag er påvirkelig.

Kurser:

• Vands tilstandsformer - Dugpunkt, temperatur og tryk - Vandets kredsløb - Molekyler
• Vand som opløsningsmiddel - Salte og ionbindinger - Elektronegativitet
• Osmose, omvendt osmose og membranpotentialer
• Vand som livgivende stof
• Kemisk analyse - flammefarver, reagenser og indikatorer
• Spildevandsrensning - Mekanisk-, kemisk- og biologisk rensning 

Kemiske Forbindelser som billeder

Dokumenter til det fællesfaglige forløb:

Om forløbet

Ark til arbejdet med problemstillingen

Hvad er en undersøgelse
Hypoteseark

Eksempel på besvarelse

Tekster:
NU8 Ind i kemien - PDF
NU8 Ind i kemien - E-bog

Tilstandsformer
Vand - Jordens vigtigste stof
Vand som ressource
Det blå guld
Kvalitetskrav til drikkevandet
Elektronegativitet

Forsøgsbeskrivelser:
NU8 kapitel 2
NU9 kapitel 5
Arbejdsark (tilstandsformer)
Elektrolyse af vand
Rensning/destillation af Vand
Arbejdsark (syrer/baser, gødning)
Arbejdsark (vand som ressource, vandrensning)
Rensning af spildevand for fosfat
Vand - Forsøg
Analyse-arbejdsark se flammefarver her: Flammefarver

Links:
De nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland
Vand som opløsningsmiddel
Vandets vej
Kemisk analyse
Private vandboringer skal ikke længere kontrollere drikkevandet
Miljøstyrelsen om kontrol af private boringer
Kort - Her er jordens mest belastet med sprøjtegifte
Belastning efter sprøjtegift
Farlige bakterier fra gylle går direkte i grundvandet
Verdens grundvand er forurenet af rester fra atomprøvesprængninger
Afsaltning af havvand I
Afsaltning af havvand II
Flade sø

Atomer og bindingstyper

 8. årgang Fysik-kemi

Uge 43-47

5 atomer - 1 C-atom og 4 H-atomer

Et molekyle med 4 kovalente bindinger

Der findes kun godt 100 grundstoffer i universet, men heldigvis kan de sætte sig sammen og på denne måde lave utallige nye stoffer og materialer.

Der findes grundlæggende 3 forskellige metoder atomerne kan sætte sig sammen på.

De 3 typer:

• Kovalente bindinger
• Polære kovalente bindinger
• Upolære kovalente bindinger
• Ion forbindelser
• Metal bindinger

2 atomer

Ionfobindelse

Elektronegativitet

Et atoms elektronegativitet angives som et tal. Tallet angiver atomets evne til at tiltrække elektroner. Jo større tal, jo større evne til at tiltrække elektroner.

Elektronegativiteten er specifik for hvert enkelt grundstof. 

Grundstoffernes elektronegativitet kan ses i dette specielle Periodiske System og kan også aflæses i ptable.com

Det er forskellen mellem 2 atomers elektronegativitet, der afgør hvilken kemisk binding atomer danner.

Se dette skema:

Tekster:

Det Periodiske system - almindeligt (PDF)

Det periodiske system - elektronegativitet IPDF)

Elektronegativitet

Links:

Ptable.com Det Periodiske system (online)

Vand som opløsningsmiddel

Syrer, baser og salte

Fysik/kemi 8.a

Uge 33-35

Tekster:
Grundbog
Arbejdsark I

Arbejdsark II

1. Vi taler om pH-værdier og syre-base indikatorer
2. Forsøg: Neutralisation af saltsyre HCl
3. Vi taler om syrernes kemiske egenskaber og opbygning
4. Vi taler om basernes kemiske egenskaber og opbygning
5. Vi taler om saltenes kemiske egenskaber og opbygning
6. Lav arket: Formler for syrer, baser og salte
7. Vi taler om kemisk analyse

Links:

Kemiskanalyse.dk

Magnetisme, elektromagnetisme, induktion og transformation

Fysik-kemi 9. årgang

Uge 32-40

Grundtekster og kopiark:

Naturens Univers 7 Kapitel 14 Magnetisme

Naturens Univers 9 Kapitel 1-3 El-produktin

Kopiark Magnetisme/elektromagnetisme

Kopiark elproduktion

Øvrige:

Magnetisme forsøg

Elektromagnetisme forsøg

Induktion forsøg

Transformation forsøg

Problemstillinger:

• Hvad er en elektromagnet?
• Hvordan fungerer en elektromagnet?
• Hvad gør en elektromagnet stærk?
• Hvad er forskellen på jævnstrøm og vekselstrøm
• Hvad er induktion?
• Hvad er en generator?
• Hvordan virker transformation?

H. C. Ørsted (1777 - 1851) var en dansk videnskabsmand. Han opdagede i 1820 elektromagnetismen. Han bemærkede at en strømførende ledning kunne få en magnetisk kompasnål til at lave et udslag. At der var sammenhæng mellem elektricitet og magnetisme.

Michael Faraday (1791 - 1867) var en engelsk videnskabsmand, som levede samtidig med H.C. Ørsted. Faraday blev inspireret at Ørsteds forsøg.
Kunne man vende danskerens forsøg om og i stedet producere elektricitet ved hjælp af magneter?
Det var i 1831 at han opdagede induktion.
I dag er det stadig den mest almindelige metode til produktion af elektricitet.

Phet Faradays Elektromagnetiske Laboratorie (Starter langsomt - hav tålmodighed)

Tryk på grafen for at prøve...